Vores historie

En succesrig familieejet virksomheds tilblivelseshistorie

Man kunne sige, at vi er kedelige. Fordi vi siden 1840 har beskæftiget os med det samme område. Med højpræcise, tidløst moderne vægte og målesystemer. Man kunne også sige, at vi stiller for høje krav, fordi vi hver dag forsøger at komme så tæt på perfektion som muligt. I virkelighed elsker vi blot det vi gør. Vi gør det, vi har været bedst til i over 175 år.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at vi længe har været markedsførende på vores område. Fordi det er en god følelse at gøre verden en smule sundere. Og fordi vi hver dag oplever små fremskridt på vejen til store banebrydende udviklinger.

seca fandtes måske ikke, hvis en modig foregangsmand i 1840 ikke havde turdet tro på sin idé. Før han på et senere tidspunkt fandt mange efterlignere. Vi har fra starten været på din side – det er meget spændende. Vi glæder os til fortsat at gå gennem livet med dig. Det kommer til at vare længe endnu...

Med hjertelig hilsen, 

Dit seca-team


1840

Fødsel af markedslederen på verdensplan


Under sine vandreår tilegnede låsesmedemester A.C.C. Joachims sig den nødvendige viden til at bygge decimalvægte og bragte den med til Hamborg.

Vores historie begynder for 185 år siden i Hamborg. I en tid, hvor hvert kirketårn markerede sin egen tidszone, og postvogne stadig kørte mellem Berlin og Hamborg. Vægte var dengang enorme konstruktioner af træ og stål, fremstillet i hånden. At veje sig selv var noget nyt og moderne, og A.C.C. Joachims – grundlæggeren – havde under sine rejseår lært, hvordan man kunne bygge mere kompakte og præcise vægte. Oprindeligt konstrueret til handel og godshåndtering i havnen, blev de innovative vægte snart taget i brug i kurbade, for også mennesker ønskede at kende deres vægt af hensyn til helbredet. Fra det smedeværksted, som A.C.C. Joachims grundlagde, voksede en lille fabrik frem, der begyndte at sælge de nye vægte til hele verden.


1873

Secas løbevægtvægte erobrer verden


Vægfabrikken fik nye ejere og producerede de første løbevægtvægte.

Efter at sønnen til A.C.C. Joachims døde fire år efter sin far, arvede hans søster virksomheden i 1873. Hun var gift med låsesmedemester Johann Reichardt. Som et klogt hoved opfandt han den første løbevægtvægt og solgte den med succes under navnet Reichardt-Joachims. Denne tekniske innovation byggede på fastmonterede løbevægte, som muliggjorde mere præcise aflæsninger og lettere håndtering. Desværre glemte han at beskytte sin idé med et patent. Opfindelsen blev kopieret over hele verden.


1888

Overtagelse af den nuværende familieejede virksomhed

Med en ung forretningsmand går det igen op ad bakke.

Maskinkonstruktøren Frederik Vogel køber vægtfabrikken i 1888, udvider produktsortimentet og indfører varemærket `seca´, som han lader beskytte i 1897. Navnet stammer fra det latinske secare for skære. Hvorfor? Et skær spiller en vigtig rolle i forbindelse med en mekanisk vægts målenøjagtighed.


1904

Flytning til Wandsbek


Med den begyndende industrialisering flytter Frederik Vogel i 1904 hovedsædet fra Königstraße i bydelen Altona til Hammer Steindamm i Wandsbek.

Her findes seca's hovedsæde stadig den dag i dag. Allerede i første halvdel af det 20. århundrede kendte og brugte så godt som enhver læge de mekaniske vægte med den røde tekst. Fordi de takket være deres høje kvalitet anses for at have en særlig lang levetid.


1934

Næste generation


Første Verdenskrig og den globale økonomiske krise er overstået da Frederik Vogel overdrager ledelsen af seca til sin søn Robert.

Den nye direktør fører virksomheden gennem 2. Verdenskrigs vanskelige tid og begynder kort efter med genopbygningen. Hans evner betaler sig: seca bliver hurtigt berømt for sine banebrydende udviklinger.


1970

Frisk vind med et nyt koncept

Sönke Vogel efterfølger sin far efter dennes død som virksomhedens direktør.

Han udvider seca's førende position på markedet med en ny strategisk orientering. Hans koncept er at koncentrere sig om medicinsk måling og vejning med højeste præcision. „Wenn Wiegefragen, dann seca-Waagen!“ Varebiler med en stor reklame kører gennem byen og præsenterer og sælger de nye produkter. Altid helt tæt på kunden.


2001

Flot anerkendelse


Både udvendigt og indvendigt: seca-produkter viser gerne, hvad de har.

Det belønnes. Med en særlig pris for et usædvanligt fremtidsorienteret design. Design-centret Nordrhein-Westfalen tildeler kørestolsvægten seca 665 prisen `red dot design award: intelligent design´.


2010

Fjerde generation


Efter Sönke Vogel trak sig tilbage fra det operative område i det rådgivende udvalg, har seca siden 2010 været ledet af fjerde generation.

Ledelsen ligger nu i hænderne på hans sønner Robert Vogel (Salg & Marketing) og Frederik Vogel (Teknik). Forretningsområdet Finanser overvåges af Thomas Wessels. seca forbliver dermed en 100 % familieejet virksomhed – og førende på markedet.


2011

Den medicinske kropssammensætningsanalysator (mBCA) fra seca sætter nye standarder


...og revolutionerer bestemmelsen af kropssammensætningen

mBCA er resultatet af mange års forskning og udvikling samt et intensivt samarbejde med førende forskere inden for kropssammensætning. Målingen tager kun 17 sekunder og giver lægeligt validerede resultater om procentdelen af fedt, muskler og vand i kroppen. seca er den første producent på verdensplan, der har valideret alle målinger i forhold til den relevante guldstandard og har offentliggjort undersøgelserne på en gennemsigtig måde.


2015

175 års firmajubilæum


seca fejrer sin 175 års fødselsdag.

Da den talentfulde klejnsmedemester A.C.C. Joachims 1840 i Hamburg grundlagde en vægtforretning, kunne han ikke vide, at hans foretagende stadig ville eksistere 175 år senere. I mellemtiden ledes seca i 4. generation af ejeren og er som Global Player etableret i over 110 lande og har yderligere udbygget sin position som førende på verdensmarkedet i medicinsk måling og vejning. Succeshistorien er dermed sikkert endnu ikke slut og seca vil i fremtiden skrive mange flere succesrige kapitler.


2018

Den første spot-check-monitor fra seca


...et rutinetjek har aldrig været nemmere

Med mVSA går seca ind i et nyt markedssegment og driver transformationen fra producent af vægte til systemleverandør. Da seca udviklede sin første spot-check-monitor, var brugervenlighed det vigtigste fokus for seca. Med seca mVSA er der også lagt vægt på integrationskapacitet. Måleresultater fra andre seca-vægte og måleapparater kan overføres trådløst til monitoren, og alle data kan integreres i hospitalets EMR-system


2019

Scale-up Line


...seca indleder en ny æra inden for medicinsk vejning

Med Scale-up Line leverer seca den korrekte måle- og veje-løsning til næsten alle medicinske applikationer. Seca's hardware, software og service gør selv komplekse it-integrationsprojekter til en succes. Det modulære koncept tilbyder standardiserede løsninger til hele hospitalet og kan fuldt ud integreres i EMR-systemet. Produktudviklingen er baseret på direkte brugerfeedback og danner dermed grænseflade mellem teoretisk udvikling og praktisk anvendelse.


2020

180 års virksomhedshistorie


...og stadig partner for sundhed

I takt med at Covid-19 møder en verden, der er fuldstændig uforberedt, og fortsætter med at sprede sig, fokuserer seca på at forblive en stærk partner for sundhedsvæsenet i hele verden. Ved at opretholde produktionen, sikre forsyningskæderne og anvende innovative løsninger som Physical Distance Scales™ bidrager seca til kampen mod pandemien, mens fejringen af sit eget 180 års jubilæum næsten ubemærket går i glemmebogen.


2021

En global markedsleder i over 110 lande


... og en familieejet virksomhed

Ud over at være en global markedsleder har seca altid opretholdt en virksomhedskultur med innovation kombineret med fokus på medarbejdernes og kundernes velbefindende, som vi betjener i over 110 lande.

Seca har siden 2010 været ledet af brødrene Robert Vogel (CEO Marketing & Sales) og Frederik Vogel (CEO Development & Manufacturing) og har siden 2010 positioneret sig som den førende leverandør af løsninger inden for medicinsk vejning og måling.


2025

Vi er sundhedsteknologientusiaster, der bygger et globalt brand


185 år efter grundlæggelsen er der stadig uformindsket pionerånd hos seca.

Nye markeder, nye teknologier, nye produkter – virksomheden vokser og møder fremtiden med en ny selvforståelse. Vi er entusiastiske omkring sundhedsteknologi og leverer de løsninger, som læger og medicinske fitnessudbydere har brug for, så de kan træffe de bedste beslutninger for deres patienter og kunder.


Med seca ind i fremtiden

Päsision for sundhed

Virksomheder i hele verden

Evnen til at udvikle innovative vejeteknologier og kombinere dem med praksisorienterede funktioner, har seca perfektioneret siden 1840 og ladet blive til førende på verdensmarkedet i medicinsk måling og vejning.

Udover salget i atten afdelinger, eksporteres seca målesystemer og vægte til over 110 lande. seca's servicenetværk garanterer tilmed kontinuerlig vedligeholdelse af præcisionsapparaterne. seca opretholder tæt kontakt med brugerne for at kunne hjælpe læger og sundhedspersonale så professionelt som muligt. Resultatet er innovative produkter, der er skræddersyet nøjagtigt til de pågældende medicinske anvendelsesområders behov. Avancerede produktionsteknikker, materialer med en lang levetid og en global kvalitetsstyring garanterer en produktstandard på højeste niveau.